torsdag den 5. april 2012

Regn

(skrevet den 1. april og jo, sjovt nok har de også aprilsnar her)

Jeg tror jeg har beskrevet de ekstreme vejrforhold igen, men jeg føler at de fortjener en gentagelse. Regntiden er i Zambia fra slut november til april cirka. I september, oktober og november bliver det ulideligt varmt her (til gengæld er der sygt mange mangoer!!!) og regnen kommer som en velsignelse fra Gus (lidt religiøs bliver man vel af at bruge hver søndag i kirken og sige bordbøn tre gange om dagen). Regntid er dog ikke lig regn hele tiden og koldt vejr, slet ikke. Det er ekstremt rart når der til en afveksling kommer et par skyer på himlen og regnen begynder at falde. Når det så regner, så regner det! Vi blev fanget under et halvtag i en halvanden times tid under et besøg til boma (byen) i en af de forrige uger, hvorefter vi vovede os ud i den styrtende regn fordi det snart blev mørkt. Inden da havde vi fået os en ny ven, Dominique. Han var fysioterapeut på hospitalet og ville gerne være venner. Vi har fået et par hyggelige sms’er siden J Vi havde hørt shoppens gamle watchmans livshistorie, sunget et par sange og ellers stenet en del.

Som nævnt før, er det heller ikke ualmindeligt at lade vær med at stå op, tage på arbejde, i skole eller i kirke hvis det regner.
I nat vågnede jeg i skræk for at Julies og mit lille bliktag skulle styrte ned oven i os, så heavy (som de siger her) var regnen.

Dog regner det sjældnere og sjældnere, og jeg glæder mig til at se smukke Victoria falls igen fyldt med vand :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar