onsdag den 11. april 2012

5-4-3-2-1 BUNGEE JUMP!

En anden grund til at vores fire søde venner tog hele den lange vej fra deres lille landsby i Tanzania, var den 128 m høje bro over Zambezi River, som forbinder Zambia og Zimbabwe. Her kan man nemlig lave det tredje højeste bungee jump i verden på 111 m!
Ida og jeg havde snakket om hoppet siden Kenya. Søndag besøgte vi smukke Victoria Falls, som virkelig er et fantastisk (og vådt!) syn! Det er noget som bare skal ses og kan ses igen og igen. Her besøgte vi også broen, som var sort af turister. Vi tog derfor derhen tidligt mandag i stedet (samtidig for at udskyde hoppet endnu en gang…). Nervøsiteten meldte sig for alvor, da vi satte vores kryds og skrev under på, at vi selv var ansvarlige for alle skader og eventuel død. Fedt. Sorry mom and dad.
Vi besluttede at lave en ’combi’ som bestod af et slide, bungee jumpet og en gorge swing. The swing er en slags kæmpe gynge, hvor man i stedet for at hoppe på hovedet, tager et skridt ud fra broen og falder med fødderne først før du ’gribes’ af elastikken og gynger frem og tilbage. Denne valgte Ida og jeg at lave sammen efter hoppetJ
Bungee jumpet er nok det vildeste jeg nogensinde har prøvet! (ja, det skriver jeg hele tiden om en ny ting…) Rent faktisk at tage hoppet ud over den sindssyge flod var vanvittigt! Ida hoppede først, og det var heldigt at to andre lige skulle hoppe imellem os, for gud hvor blev jer nervøs ved at se(og høre!!) hende hoppe! Da fyren med alle selerne og krogene bedte mig vende mig om og gå ud mod kanten, var det som om at hele min krop var mere end uenig. Fra da af kan jeg nærmest ikke huske noget og jeg er virkelig overrasket over, at jeg rent faktisk hoppede da han sagde 5-4-3-2-1 BUNGEE JUMP! Jeg havde forudset et kæmpe skrig, men jeg kunne ikke få en eneste lyd ud igennem mine læber. Først da elastikken greb mig, begyndte jeg at forstå hvad der skete, tror jeg.  Man bouncer op og ned en hel del gange før man til sidst ender med hovedet nedad imod den brusende flod med en eneste tanke i hovedet: ”Hvornår fanden kommer manden og vender mig om?? Har han glemt mig???” Først på vej op ad igen blev jeg ramt af lykkefølelsen over den fedeste oplevelse ever og over fantastiske Zambia! For resten var jeg også lige tre smut i Zimbabwe, det er nemlig her man klatrer op efter alle tre ’stunts’! J

1 kommentar:

  1. Hold da helt op Dortemus, sikke du får flyttet grænser på din tur :-D Jeg er meget MEGET glad for at det gik godt! Men stort tillykke med oplevelsen :-) Knus Far

    SvarSlet