onsdag den 11. april 2012

Frivillig i Botswana! wuhu

Så er man sku frivillig volontør i Afrika, ude for at gøre en forskel! Jep, det er os tre danske piger, som sidder på bagsædet af safarijeepen og knipser løs med et spejlreflekskamera.
Heldigvis fandt vi os en nogenlunde budgetvenlig tur til Chobe nationalpark i Botswana. Livingstone ligger 20 minutters køretid fra både grænsen til Zimbabwe, Namibia og Botswana. Midt i Chobe nationalpark har vi overnattet en enkelt nat i bushen i et lille fint roskilde-agtigt telt, dog med lagener og hovedpuder (hvilket er totalt underligt, det er vi jo slet ikke vant til…). Folk stirrede med et forundrende blik, som slet ikke kan beskrives, da vi med begejstring og i vild jubel kastede os over rigtig kaffe, muffins og den bedste frokostbuffet længe (hvad sker der lige for at de har feta og tærte?)! Vi har set ufatteligt mange elefanter, buffalos, giraffer, antiloper, løver og wild dogs. For ikke at snakke om alle fuglene og ørnene, til stor glæde for kære Jules J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar