At ride kamel giver en øm bag!

Så sandt som det er sagt. Vi har nemlig været på en såkaldt kamel-safari i ørkenen placeret rundt om byen Jaisalmer og dermed sover under stjernehimlen.

Vi er nu i Jodphur og prøver på at få set en smule i vores 43-45 graders varme (Ja, blær jer bare med 22!). Det er dog svært at se, for bare sveddråber der løber ned i øjnene. Alligevel har vi fået set nogle smukke forte og gamle haveli-huse (en type hus af sandsten med en masse krummelurer). Jodphur er Rajasthans anden største by og har 1 million indbyggere og er kendt for at være ’blue city’. Husene er malet med blåt, oprindeligt for at beskytte mod insekter.

(note Binnes tan!!)

Jodphur aka blue city

I dag har vi været på (endnu) et fort og set den smukke udsigt ud over den blå by.
Ellers får vi spist os en masse lækker indisk mad og drukket kingfisher øl :)

Welcome to India!

Tidligt lørdag morgen landede Binne og jeg endelig på vores hostel midt i New Delhis Main Bazar blandt diverse små boder med alt slags mad, barberer, butikker og massevis af mennesker. Efter et par timers søvn blev vi på en eller anden måde shanghaiet hen til et turist bureau og før vi vidste af det, sad vi i en bil på vej mod det nordlige Indien i Himalaya bjergene. Det tog godt 32 timer og var en af de skøreste ture længe. Vores fine chauffør er noget så flink, men hans engelskkundskaber kan man da ikke prale med. Efter hver andet ord (hvis man da er heldig at det lyder som et engelsk ord) indsættes ’in the’. The flowers in the hjkhkre my in the mother in the hjsdgds house, very good madame!

Srinigar er Indiens nordligste stat Kashmirs sommer-hovedstad og er placeret rundt om den smukke Dal Lake. Her genspejler de snedækkede bjerge sig i vandet, ørnene flyver ikke langt over os og der er fyldt op med gondollignende både der sejler indiske turister (det er højsæson!!) rundt eller fungerer som små butikker.
Vi fik os noget af et kuldechok her i Himalayas bjerge især efter at været næsten drunknet i sved i Delhi! Vi har boet på en husbåd hos en MEGET værtsvillig familie, boet i en village endnu længere oppe i bjerget og trekket på de smukkeste bjerge.
Srinigar er meget tæt på Pakistan, og der er derfor army-people all over! Af samme grund kan man heller ikke bruge sit sædvanlige simkort der, men der skal investeres i et specielt et efter grundigt sikkerhedstjek og efter sigende fem pasbilleder!

De næste par uger skal vi igennem Rajanstan (en anden af Indiens stater), Agra med Taj Mahal og Varanasi før vi igen vender snuden hjemad.

Lige nu er vi i Bikamer i Rajastan. Her er meget ørkenagtigt (dog ikke inde i byen) og virkelig mange kameler! Foruden alle de hellige køer selvfølgelig :)

Mange tanker til min familie og mine venner derhjemme, i Nyimba og til søde Jules i USA!

DANMARK

Pit-stop i DK! Det var dejligt endeligt at være på dansk jord og endnu dejligere at se, at min taske også var det!!

Fantastisk at se min familie (ikke mindst den savnede (nu kæmpe) lillebror) og venner igen. Da jeg kom hjem, var det som om, at jeg nærmest ikke havde været af sted. Det er ufatteligt så nemt det er, at falde ind i samme rolle igen. Jeg må indrømme, at det var dejligt at kunne tage sit flotte tøj og velduftende parfume på igen. Det er som om, at de sidste måneder er en drøm, som en gang imellem dukker op i mit hoved. Billeder af lille Blessed, eleverne i grade 4 eller Jules og jeg på vej til boma. Jeg savner det. Græsset er altid grønnere på den anden side.

Efter et par rigtig gode dage i KOLDE Danmark inkl. fejring af Frede, er jeg klar til at rejse af sted igen til INDIEN! Jeg glæder mig til at rejse med Sabina og have det sjovt. Det er true hvad man har hørt, når man først er rejst en gang, så vil man rejse igen og igen.

See you in India!

Ps I dag har jeg da lavet nshima til den lille familie herhjemme!

Nairobi!

Så nåede jeg så langt! Kenya International Airport i Nairobi. Her har jeg ca. 8 timer, før flyet mod London flyver 23.45. Jeg når da helt sikkert at falde i søvn! Det er jo langt over min sengetid.

Her har jeg så placeret mig med en chai latte (smager lettere mystisk) fra en vestlig café og fundet mig et trådløst netværk! Woop woop. Dog et af slagsen, som enten har status ’Meget lavt’ eller ’Intet signal’, hm. Det tager lidt tid, men det har jeg jo nok af kan man sige J  I mellemtiden vender jeg billeder.

Jeg fulgte et godt råd fra mine medvolontører (Hannah, Ninna og Jules) og bedte om at blive hentet i god tid i morges! De var da også en halv times tid forsinkede og så skulle jeg lige forbi Action Aid kontoret først for at se vores såkaldte koordinator. Han er i øvrigt en af de mest vattede og sneglede mennesker jeg længe har mødt. Der er i hvert fald ikke meget action over ham, og faktisk heller ikke ret meget aid. Men jeg fik da de penge jeg havde lagt ud og blev kørt i lufthavnen.

Det var med tårer i øjnene at jeg lettede fra Zambisk jord med tanker på min søde familie i Nyonsali village, som skulle til at spise nshima, børnene i Grade 4,  der netop havde afsluttet skoledagen og alle de fantastiske oplevelser jeg og de tre andre piger havde i Zambia. Jeg har helt igennem haft en fantastisk tur, meget bedre end jeg havde turde håbe på.

(HU, hvor min computer IHÆRDIGT prøver på at åbne Facebook! Der kæmpes!!)  

Note to mine søde med-volontører: Da vi (HELE ZAMBIA!) ikke havde strøm tre dage om ugen i to måneders tid, var den officielle grund, at der havde været brand og de skulle genopbygge. Den egentlige grund var faktisk, at Zesco solgte strøm til Zimbabwe for at få råd til nye generatorer J Der er simpelthen SÅ mange beslutninger, som er blevet taget(og bliver taget.. en tanke til vores søde koordinator) i Zambia, som må være taget enten i søvne eller efter ti glas af den lokale hjemmebryg!

Farvel

Nu sidder jeg så i Lusaka endnu en gang og har en sidste dag i Zambia inden jeg flyver herfra mandag. Det er underligt at 4,5 måneds rejse i Afrika pludselig skal slutte.

Endnu mere mystisk var min sidste dag i mit zambiske hjem i Nyimba i går. Jeg skulle sige farvel på skolen og alle mine grade 4 elever så bare på mig og sagde ”No madame!!” Så de børn kunne faktisk godt lide mig, hvor meget de end snakkede, larmede, dansede og ikke hørte efter imens jeg forsøgt at lære dem at dividere.. Jeg havde også en farvelrunde i boma, hvor jeg sagde farvel til Hannah og Ninnas familie samt Joy og Kendell (amerikanerne). Det var så svært at forstå, at det var sidste gang jeg skulle gå forbi Nyimba Secondary School på vej hjem fra Boma, høre mine elever (og 100 andre villagebørn) råbe ”Dorti, how are you???!!!” ”Madame! How are you???!!” og sidste gang jeg skulle sidde på bambusmåtten med alle mine søstre og spise nshima med soja-pieces.

Denne morgen havde jeg så endnu et tårevældet farvel med min søde afrikanske familie hvorefter jeg blev skyndet ind i en faldefærdig taxa (ingen indvendige dørhåndtag, stik hånden ud igennem vinduet!) og fik en bus fra Nyimba busstation mod Lusaka. Mine to rygsække (lille og stor) lignede noget der skulle til at eksplodere, og det blev ikke mindre af, at mamma mente at jeg skulle have en kæmpe pose majsmel med hjem.

Jeg har i den seneste uges tid ellers virkelig fået udlevet min indre Monet og jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg ikke skal være maler! Det duer min tålmodighed ikke til. Vi fik færdiggjort skiltet til skolen og så malede jeg de to tavler i klasselokalerne efter at en af lærerne (eller nej, han havde fået en anden fyr til det, læreren kiggede bare på) havde fyldt nogle af hullerne ud. Da jeg gik i gang med den første, slog det mig at jeg nok var en smule ’in over my head’ (en ting, som jer der kender mig ved, jeg ikke er glad for at indrømme!). Jeg fik dog færdigmalet begge tavler, puha.

Jeg flyver 12.50 fra Lusaka mandag(hvis det da er til tiden) og lander 12.45 i Kastrup tirsdag. Vi ses snart!

Lidt sidste billeder

Vores lille skole efter Jules og jeg har fået malet lidt :)

Ninna og jeg i vores køkken. Mie og Lotus, som boede her fra oktober – december, havde tegnet Danmarkskortet og indtegnet hvor de bor, så vi ville føre traditionen videre.

Julie, Dorte og Julie-Dorte J

Prince' fødselsdag

’Ferie-skole’. ’Go Fish’ er det største hit siden den dybe tallerken. De råber det til os selv når vi er ude at løbe..

Family-photo! Med noget besvær fik vi samlet tropperne til fællesbillede tirsdag morgen inden Jules tog til Lusaka. På stolene ses (fra venstre) vores far, Mabvutu Maponda, vores mor, Miriam Maponda og vores moster, Eunice Daka.

Signpost! Som jeg er så stolt over. Til venstre ses Abi og Ruth til højre.

Teaching Descriotion

Teaching Description

(for future volunteers at Walter Hiebert School)

English
Theme	Description	Words/sentences	Working methods
My presentation	Each pupil learned to say their own presentation.	”My name is ____” ”I am ____ years old” “I live in ____”	-    Teacher writes the presentation on the board and repeats it with the pupils. -    The pupils copy from the board. -    The pupils practice their presentations in pairs. -    Each pupil tell their presentation to the class.
Fruits/Vegetables	Each pupil learned the names of several fruits and vegetables and the use of ”I like” and “I don’t like”	Banana, groundnuts, apple, pumpkin, cucumber, potato, watermelon, onion,  orange, tomato,. “I like ____” “I don’t like ____”	-    Teacher draws pictures of the fruits and vegetables with their names on the board. -    Pupils copy from the board. -    Teacher write the sentences “I like ___” and “I don’t like ___” on the board explaining them using L and J -    Pupils practice and write down the sentences putting in fruits/vegetables.
Clothes	Each pupil learned the names of several pieces of cloth and how to use it in sentences. We also used the colours in describing the cloth and focused on the use of ‘a’ in singular form and –s in plural form.	Dress, skirt, shirt, hat, scarf, trousers, boots, gloves, sandals, top, socks, shoes, jersey, jacket. “I am wearing ____” “____ is wearing ____” “Tomorrow, I will wear ____” The colours	-    Teacher draws the clothes and writes their names on the blackboard. -    Pupils copy from the blackboard. -    Memory game: Pupils have to match a piece of paper which has a drawing of the cloth with a piece of paper which has the name of the cloth. -    Practising spellings of the words using the pieces of paper from the memory game and the board. -    Practising the sentences (given in ‘Words/sentences’) in the class, in pairs and in groups.
Animals	Each pupil learned the names of several animals. They also learned adjectives which were used in describing the animals.	Giraffe, horse, lion, rabbit, cat, dog, squirrel, zebra, whale, bear, kangaroo. “Today, I went for a walk and I saw a ____” Adjectives: tall, scary, sweet, small, happy, big “The ____ is ____”	-    Memory game -    Using the memory game, the names of the animals is introduced to the pupils. -    Practising the sentences (given in ‘Words/sentences’) on the board, in pairs/groups and writing them.

Mathematics
Theme	Description	Working method
Subtraction	We continued subtraction from grade 3 with numbers with several digits and practiced borrowing. As rounding off, we revised addition and subtraction.	-   Teacher gives examples on the board. Some are solved by the pupils. -   Pupils are given exercises to make. Teacher helps the pupils individually. -   Pupils are divided into groups according to level and are given different exercises.
Multiplication	We continued multiplication from grade 3 starting with the multiplication tables. We made multiplication charts to put up in the classrooms for the pupils to use solving sums.	-   Teacher and pupils write the tables together on the board (max 2 per lesson). -   The pupils copy the tables and practice in pairs/groups. -   BOOM-game: everybody is in a circle and takes turn to count the numbers. Every time you reach a number from a chosen table, you have to say BOOM instead of the number. Fx the 3-table: 1, 2, BOOM, 4, 5, BOOM, 7, 8, BOOM etc. -   Teacher gives examples on the board. Some are solved by the pupils. -   Pupils are given exercises to make. Teacher helps the pupils individually.
Revision	We revised addition, subtraction and multiplication before the ‘End of term 1 tests’	-   Teacher gives examples on the board. Some are solved by the pupils. Pupils are given exercises to make. Teacher helps the pupils individually.

CTS
Activity	Description
Name game	Everybody stands in a circle and takes turn to say their names while making a movement. The rest repeats the name and the movement.
Songs and games	-     The cookie song -     “I have the ball” -     “Ten green bottles hanging on the wall …”
Drawing circles	We made flowers with circles using a pair of compasses
Storytelling	Pupils listen to a story while drawing something from the story. After they explain to their fellow students what they draw.
Playing ball
The House	Pupils draw a house and name the parts of the house
Go Fish	Playing ‘Go Fish’ in small groups using playing cards

Snart tid til Danmark!

Et kort besøg hos mine amerikanske missionærvenner for at opdatere bloggen. Pause min ellers meget ihærdige maling af skiltet til Walter Hiebert School. Det går laaaangsomt (hvad havde jeg forventet?? Det er Zambia!!) men sikkert fremad.
2,5 dag har jeg tilbage her i mit hjem i Zambia, et faktum jeg slet ikke kan forstå. Når det er sagt (og det har I nok fået på fornemmelsen), glæder jeg mig til at skulle drage snuden mod Lusaka og derefter hjemad for alvor.

Jeg kan mærke at min tålmodighed har svært ved at klare flere skrigende børn og dovne voksne.

Som min medfilosofiske søde veninde Ninna skrev i sin blog ”Jeg ved nu hvordan det er, at være hvid i Zambia, men kan jeg overhovedet finde ud af at være sort i Danmark?” For sorte, det er vi godt nok blevet (næsten da). Hvis ikke af al støvet og manglen på et rigtigt bad, så i hvert fald indeni. Læs i øvrigt Ninnas blog www.zambiaogjeg.wordpress.com

See you all soon! J

Jeg glæder mig...

Jeg glæder mig til at spise ved et egentligt bord, spise med nogen, hvor man rent faktisk forstår hvad de siger og til at spise min egen mad. Jeg er ved at gå lidt død i de lyse kulhydrater, som mætter mindre og mindre og dog på samme tid smager bedre og bedre (afhængighed???).

Jeg glæder mig til at kunne printe fra sit USB-stik, uden at få hundrede afro-vira og to nye mapper kaldet ’porn’ og ’sexy’ med tilbage. Lettere pinligt, når den amerikanske missionær skal flytte noget over på USB-stikket næste dag….

Jeg glæder mig til at omgås mennesker, som rent faktisk overholder hvad de lover, møder op når de skal og har en medfødt nysgerrighed og vil forstå ting og ikke bare acceptere. Mennesker som informerer en om ting!! Og at jeg ikke hele tiden tænker ’Hvorfor sagde du ikke det?!’

Jeg glæder mig til at se alle jer derhjemme igen mere end noget andet, og ikke mindst min lille broder, som jo er hjemvendt!

Jeg glæder mig til flere gode oplevelser i Indien!

Jeg glæder mig dog langt fra til, at skulle sige farvel til alle de søde børn i landsbyen og på skolen, hvis ansigt lyser op når de ser mig og råber ’Dort!!!! How are you???!!!’ med den største entusiasme og skinger stemme.
Ej heller til min søde familie her, som jeg virkelig holder meget af men i ligeså høj grad ofte har svært ved at forstå.

Jeg glæder mig ikke til at skulle væk fra de smukke omgivelser jeg bor i og vores mange kyllinger (vi har fået endnu tre nye i går!)

Jeg glæder mig til at komme hjem til en hektisk hverdag, men samtidig vil jeg ikke væk fra denne dejlige afslappende og frie hverdag.

Jeg glæder mig til at komme hjem i et hus, hvor jeg kan gøre hvad jeg vil uden at skulle tænke på om det nu er i orden. Jeg glæder mig i fanden i helvede meget til at skulle lave mad og tage af bordet (mystisk, but true).

SALAT! Jeg savner salat!

Jeg glæder mig til at kunne gå i mit tøj derhjemme igen..

VASKEMASKINEN!!!! NØJ hvor jeg glæder mig til ikke at skulle vaske i hånden.. (jeg er dog blevet ret god, bortset fra den hvide t-shirt, den har jeg måtte opgive…)

Sjovt nok, savner jeg slet ikke mit fjernsyn. Dog savner jeg ny viden. Hvad sker der egentlig i verden? Jeg ved ingenting, knapt hvad der sker her i Nyimba. Jeg kan fortælle jer priserne på bananer og groundnuts ved bustationen?

Jeg glæder mig til at kunne foretage mig ting uden at have 117 zambiere der kigger nysgerrigt på mig, deltager aktivt på de mystiske måder (til tider destruerer) og kommer med tilråb.

Jeg glæder mig til ikke at være omringet af babyer som skriger og vil lege med alt de ser og skriger højere, når de får et nej. Samtidig ved jeg, at disse små drenge er nogle af dem jeg kommer til at savne mest.

Jeg glæder mig til at kunne gå på gaden og i bymidten uden konstant at blive råbt efter, dog for det meste kun af flinke grunde, but still.

Halvanden uge til jeg skal hjem, det bliver underligt og rart på samme tid. Det føles som kort og lang tid, på samme tid.

Første maj

(Skrevet 1. maj)

De går jo egentlig vinteren i møde her i Zambia, og vi havde da også et par ’kolde’ dage, men ’vinteren’ forhindrede mig da ikke i at være ved at dø af varme og drukne i sved da jeg i går gik til boma (=byen). Det var anden gang på en dag faktisk, første gang var da jeg kæmpede mig ned til broen forenden af vores village på min løbetur om morgenen. Hvis du har lyst til at se en muzungu være døden nær, så join de mange andre ved village road ved en seks-halvsyvtiden. Om natten kan jeg nu godt mærke, at det er blevet vinter. Det er koldt og jeg har heldigvis lånt to tæpper. Efter at Jules er rejst er Norah (ældste søster)flyttet ind på mit værelse. Hun insisterer på at rydde op og rede min seng hver dag… lidt mystisk, men okay da, hvis du nu insisterer J

I går var mor og far på mystisk vis forsvundet. Abi mente at mor nok var på hospitalet for at blive tjekket for malaria, meget godt gæt, sker usandsynligt ofte! Ved en 17-tiden kom de dog tilbage i en bil fyldt til randen med varer til shoppen. Vi har endda toiletpapir!!!! og fået både bananer og appelsiner i dag og i går samt fået brød til morgenmad MED butter.
 Imens vi har været her, har shoppen ellers praktisk talt været tom og der har ikke ligefrem været overflod af luksusting (som toiletpapir) og madvarer (Jules og jeg har dog aldrig sultet skal det lige siges, vores mor har bekymret sig meget om vores små maver J og det har de andre i familien altså heller ikke).
Fra september – marts er det de hårde måneder her. Fra september begynder de at bruge alle deres penge på afgrøder mm. til deres marker og det er her mange af dem ikke har penge til mad og derfor heller ingen penge til at bruge i shoppen, hvilket fører til at familien Maponda ingen penge tjener fra shoppen.
Men nu er skoleferien næsten slut, familierne er ved at være færdige med at høste og kan begynde at sælge deres afgrøder og der kommer dermed penge i omløb igen. Det er sørgeligt at tænke på at om et halvt års tid skal alle familier spinke og spare for at få råd til majs og græskar igen.

Penge betyder meget her i familien og fattigdom er i høj grad aktuelt i Nyimba. Pigerne nævner altid en tings pris på højde med beskrivende tillægsord om samme. 1000 kwacha (ca. 1 dkr) er en stor prisforskel og kan afgøre om noget er dyrt eller billigt. Det har været svært, for vores far og mor har givet udtryk for pengeproblemer, dog slet ikke med nogen forventning om, at vi skulle spæde til eller noget som helst.

Det er vildt, at vi derhjemme lever i en så sindssyg overflod, som vi ikke engang selv ser, når der her bor mennesker, som aldrig har været uden for deres fødelandsby og ikke får deres majsgrød eller græskar hver aften.