(skrevet den 30. marts)
Alt går godt hos vores søde familie, som vi bliver gladere og gladere for. Vi lavede aftensmad aftenen før vi tog til Malawi: ovnbagte kartofler, kolde bønnesalat og tomatsovs med provence-krydderier fra Lusaka. Vi havde bare lige glemt, at der ikke er strøm om tirsdagen, så det blev til kogte kartofler. Men alt i alt en succes. Vi har også forsøgt os med pandekager, hvilket også blev rigtig godt. Tak til Fredes opskrift der lå på mobilen J
Sidste lørdag skulle vi til nabo landsbyen Ndake, hvor vores atate-Mapondas far bor: the chief! (vores familie er nemlig royalty, og ja, det kalder de det faktisk). Jules og jeg blev iført vores nye grease/afrika kjoler af chitengastof og følte os lidt som påklædningsdukker, da vi drog ud på en 7 km gåtur til The Palace sammen med vores søstre, en kusine, Hannah og Ninna og deres ene søster. Her blev vi sat i dagligstuen, hvor vi så tilbragte et par timer indtil frokost. Efter frokost var der gåtur og ellers en del mere sidden og venten. Spændende lørdag J men nu fik vi da mødt the chief, som alle på samme tid ærer og frygter. Det er helt sindsygt hvor meget de går op i status her. Man skal hilse på den rigtige måde, neje for og adlyde alle ordrer fra en der er ældre eller af højere status.
I dag har Hannah og Ninna været til frokost, hvilket var en stor ting for vores amai-Miriam. Da vi i morges stod og børstede tænder sådan lidt halvvejs i køkkenet/badet/gangen/på toiletstien kom Ruth sprintende rundt om os videre hen igennem køkkenet, rundt om huset, igennem busken sådan ca. 3 gange før hun fik fat i halen på en stor høne som brokkede sig gevaldigt – hønen var til frokost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar