Regn og (intet) internet i Nyimba

Skrevet den 18/2



Internet er der ikke meget af her i Nyimba. Ingen internetcafe og intet internet i familierne. Dog kan man købe et slags modem, som vist virker nogen gange. På NDFA kontoret siges det dog at der er internet, men det har der ikke været den sidste uges tid. Men undtagelse af i går, hvor Julie og jeg tilbragte 1,5 time der. Jeg nåede kun at opdatere én facebook-status og at læse få af mine beskeder fra Julies computer… Alt går virkelig langsomt her…

Det er begyndt at regne her i Nyimba, hvilket virkelig er rart! Varmen var næsten dræbende og vi svedte uafbrudt (men det gør man nu også når det regner…). Det ærgerlige ved regnen er dog, at meget går lidt i stå.

Som nogle af jer måske ved, vandt Zambia den afrikanske fodbold cup søndag aften. Landsbyen var samlet ved vores shop og det gik ikke stille for sig! Mandag morgen var meget mystisk både pga. fodbolden og fordi at det regnede. Ingen stod op, ingen børn kom i skole, en af lærerne var plørefuld efter fodboldfesten og en anden var ca. en time forsinket. Overraskende nok var fulde mr. Liker faktisk en ret fod underviser i grade 1, hvor vi observerede. Vi var begge ret frustrerede da vi kom hjem fra den første dag på skolen.



Skolen er generelt en udfordring. Mentaliteten er bare så anderledes! Tid og det ellers fint tilrettelagte skema er folk ret ligeglade med. Beslutninger tages der ikke så mange af, store som små. Skolen er kun for grade 1,2,3 og 4, og børnene kan derfor hverken skrive nyanja (deres eget sprog) eller skrive og tale engelsk. Grade 4 kan dog noget, så det er dem Julie og jeg har mest mulighed for at hjælpe. Vi har undervist dem i engelsk, matematik og CTS (creative something something). Det virker som om at børnene får en hel del ud af, at Julie og jeg rent faktisk tager os tid til at gå rundt og hjælpe dem med opgaverne, og forklarer dem tingene igen og igen.

Julie og jeg har taget os sammen og er begyndt at løbe en smule. Dette er dog også det nærmeste vi kommer på sunde hernede tror jeg. Vores familiefar Maponda var også med en enkelt morgen, men har siden brændt os af. Alle pigerne og lille Walter ville dog meget gerne løbe i morges (lørdag morgen). Så kl. 6 stod vi alle klar og halvt løb/gadedrengede/gik ned til broen forenden at village-vejen og tilbage igen.
Kl. 6 er faktisk rigtig sent! De andre dage har vi løbet kl. 5 og 5.30. Dagene starter virkelig tidligt her.



Vores mor, Meriam, som laver 'scones' til morgenmad og til at sælge i shoppen. Bagved ses ovnen. Vi spiser frokost og aftensmad på bambusmåtten sammen med pigerne hver dag. Forældrene spiser selv.