Hilsen fra Lusaka!

Så er vi ankommet til hovedstaden i Zambia: Lusaka. Efter at have været meget tidligt oppe for at blive kørt til Nairobi lufthavn, blev vi ved ca. en 12-tiden hentet af en bil fra Action Aid i Lusaka lufthavn.  Forvirringen var allerede startet ved  immigrationsskranken, hvor de to zambianenere skiftedes  mellem at joke og være meget seriøse omkring at man kunne blive arresteret grundet forkert visum. Vi forstod dem aldrig rigtigt og skyndte os ud til taskebåndet, hvor vi var lykkelige over at se vores tasker! Forvirringen over Zambia og zambianernes tidsopfattelse er ikke blevet mindre over de sidste par dage..

Fraizer (Action Aid guy) satte os af på Woodlands lodge, med et ’der kommer en og henter jeg i morgen fra Action Aid’. Hvornår? Hvem? Hvad skal vi? Han vidste ikke så meget, men det var vidst noget med at hele Action Aid var i Livingstone af en eller anden grund. Muligvis på en ’retreat’?

Vores trætte hjerner har fået sig noget af et kulturchok. Her i Lusaka er der ingen huller i vejene, der er en MASSE store biler, der er tykke og rige zambianerne samt hvide mennesker i det store supermarked (50/50). Vi har køleskab på værelset (sådan et har vi ikke set i en måned), bløde senge og et badekar.

Da vi blev hentet mandag morgen og kørt til Action Aids hovedkontor fandt vi dog ud af at, at de er ved at male om der og at der bor en permanet i deres guest house, og det er derfor at vi er blevet placeret på lodgen.

Mandag gik med at få ’African time’ godt ind under neglene, for gud hvor sad vi bare længe ved det hvide havebord i Action Aids have! Hver gang gik der ’lige 5-10 min’, som meget hurtigt blev til 1,5 time. Vi fik dog snakket med Vincent, vores landekoordinator. Han forklarede os om Action Aid, Zambia og om Nyimba. Vi fik også hævet penge (jeg er millionær! 1.000.000 kwacha er nemlig ca. 1000 dkr værd) og købt os et zambiansk simkort.

Om eftermiddagen kørte Fraizer os til turistfælden ’Cultural Village’ og vi så Zambias første præsidents hus. Et meget komisk museumsbesøg, hvor han fortalte os de mest mystiske ting. ’Her på billedet strikker Mamma Betty og Kaunda spiller guitar’, ’Dette er Dr. Kaundas madras’, ’Desværre er det ikke det oprindelige tæppe, det blev stjålet i 1991’. Men vi havde det godt nok sjovt ved middagen i går, hvor vi fik reflekteret over det mystiske museumsbesøg. Vi fik vist alle fire et krampeanfald i maven fordi vi grinte så meget.

Søde Julie :) Hun har dog ikke drukket
dem alle selv, bare rolig.

I dag, tirsdag, havde vi alle forberedt os på African time med en bog! Det bedste middel. Ellers har vi besøgt en zoo (turbo-besøg, her var Fraizer pludselig ikke særlig African time …), spist frokost med Action Aid kontoret, været på Zambia National museum og været på marked, hvor vi alle fik mange nye venner. Action Aid kontoret og vi har to helt forskellige syn på hvad det er vi gerne vil se/opleve for en slags Lusaka – men det har været to helt fine dage J

I morgen skal vi ud til Nyimba district og møde vores familier. Vi glæder os til at komme i gang, men er samtidig virkelig spændte!