Familien Maponda

Skrevet d. 12/2 2012



Så er Julie og jeg endelig landet hos vores zambianske familie. De bor i en village (som vi ikke kan huske hvad hedder, men har fået at vide ca. en milliard gange). Nyimba town er ca. 1,5 km herfra hvor vi bor. Der bor Ninna og Hannah og NDFA office, som er den organisation de skal arbejde for, ligger.

Walter Heibert school, hvor vi skal arbejde ligger 5 minutter herfra og er startet af vores familie-far.



Walter (lillebror), Sarah (kusine) og Ruth (lillesøster)



Familien består af far Maponda, mor Meriam, Nora, Anastacia, Emerald (tror vi nok hun hedder), Ruth, Abigail, Walter Heibert, Prince og lille Blessed på 1,5 år. Pigerne er i alderen 18-12 år og drengene 7, 4 og 1,5.  Desuden bor Meriams lillesøster på 17 her og fungerer som en søster. Så der er en del munde at mætte J

Vi bor ikke i et samlet hus, men i flere små hytter. Badet er en hytte med en lille balje, hvori man fylder vand og så splaskes der ellers bare løs. Toilettet er en fin lille hytte med et dybt hul i jorden, meget hyggeligt, men svært at ramme det hul! Generelt har vi mange husdyr: lizards (fem i badet, 10 på toilettet og tre på værelset), mus (de kalder dem rotter, men jeg foretrækker: mus), edderkopper og virkelig mange høns som gerne deltager aktivt i madlavning og spisning.

Køkkenet er placeret udenfor under et bliktag og består af en stor ovn lavet af mursten og små ’kogesteder’ til gryder. Alt maden bliver lavet på åben ild, også Meriams scones (theboller, men det kalder hun dem) bliver bagt i ovnen. Det er helt vildt så god hun er til at bage i den ovn! Scones’ene sælger hun i familieforetagenet ’The Shop’, som er en lille butik, som familiens piger står for at betjene det meste af tiden (det er generelt dem som laver ALT her).

I butikken sælger de mest nødvendige basisting, snacks, kiks, Meriams Scones og man kan få ladet sin mobiltelefon op. For ja familien har strøm J Ret underligt, når de ikke engang har et bad. Shoppen har et fjernsyn som kører på fuld skrue dagen (og natten nærmest) lang enten med afrikansk R&B musik (Julie og jeg blev sat på hver vores stol lige foran, for vi skulle se pigerne shake deres booty. Vi blev forfærdet over hvor lidt tøj de havde på, for landsbyens børn er virkelig ikke ret gamle!) eller nigerianske nollywood film (drama, drama og drama). Når Zambia spiller landskamp samles hele landsbyen og ser kampen foran butikken. Når der ikke er kamp samles de alligevel om en film eller to. Det er egentlig underligt at Julie og jeg kan sove, for lyden kører for fulde drøn og shoppen er lige op ad vores værelse. Men det kan vi sagtens! J

Julie og jeg har fået vores eget lille værelse med to madrasser, et faldefærdigt skab med ingen hylder, et lille bord og en lille reol. Meget fint. Og så har vi fået sat vores mosquito-nets op.

Vi prøver desperat at huske alle de ord og hilsner, som vi får kastet i hovedet hele tiden. Her i Nyimba snakker de stammesproget niynja. Jeg er ret dårlig, jeg håber snart lidt af det sidder fast.