Mount Kenya? Check!

Turen til Mount Kenya var hjernedød hård, men samtidig noget af det mest fantastiske jeg har prøvet.

Vi havde en lang weekend fri her fra fredag til mandag. Efter morgenmad lørdag (pandekager!! Wuhu) på Daraja, blev vi 11 piger hentet og kørt til Nanyuki. Her skulle vi leje de nødvendige ting vi ikke selv havde medbragt. Maries vandrestøvler var (heldigvis for mig) for små til hende, så dem lånte jeg J ellers lejede jeg en sovepose (de sparer desværre en del på vandet i Afrika … men heldigvis havde jeg min lagenpose med), en hue og et par vanter hvor der med stor skrift stod -30°. 

Vi blev kørt til indgangen af Mount Kenya national park, fik frokost og blev derefter sendt af sted på ’første etape’: 9 km op til Camp Old Moses, som ligger 3300 m over havets overflade. Første dag var hård, men især varm da vi gik i bagende sol. I campen var der dog koldt koldt koldt, og natten blev rigtig lang og forfrossen. Vi frygtede meget den sidste nat som skulle tilbringes i Shiptons Camp 4200 m over havets overflade.

’Anden etape’ var 14,5 km lang og hård. Det var vigtigt at vi gik langsomt, holdte en del pauser og drak rigtig meget vand, da man nemt får højdesyge når man går så hurtigt op ad. I Camp Old Moses skulle vi rense vandet med medbragt klor, men hurtigt efter vi havde forladt den og gået en del opad var der kilder overalt hvor vi fyldte vores flasker op.

Det var en fantastisk smuk tur! Det er vildt at Kenyas natur er så alsidig. Der er alt fra tør slette til jungle til svensk ødeland til sneklædte klipper.

Shiptons Camp ligger lige ved ’foden’ af Mount Kenyas fire toppe. Vi skulle bestige den der hedder Lelana, som er 4850 m over havets overflade. Bjergets fire toppe hedder på swahili: mor, far, søn(Lelana) og datter. Kl. 2.30 var der ’tea and biscuits’ og så var det ellers bare på med ALT det varme tøj vi havde, pandelampen og chokolade og nødder i lommerne. Turen opad tog ca. 3,5, foregik i bælgmørke, gik meget stejlt opad og var vanvittig hård. Den ene af pigerne sprang fra efter ca. meter og en anden blev bedt om at følge med ned efter ca. en time, da hun havde det for dårligt (vurderede vores bagtrop-guide: Peter). Lidt over seks begyndte vi at kunne ane solen og så skulle der ellers kravle og klatres efter bedste evne. Der var den smukkeste udsigt fra Lenana og det var vanvittig flot da solen stod op. Det var en helt uvirkelig følelse at have klaret det (for vi havde alle flere gange i løbet af natten overvejet, om man egentlig kunne klare det…) Men fuck hvor var det koldt. Og de -30° som stod på vanterne må have været en afrikansk joke! 

 

Ida og jeg paa toppen!

Vejen ned blev om muligt en endnu større udfordring, for nu kunne vi se hvor lodret opad vi nærmest var gået og hvor nemt det havde været at skvatte ned ad bjerget. Det var rigtig hårdt at gå ned ad, men samtidig ret motiverende og vi vidste at der var lækker morgenmad når vi kom ned igen J Efter morgenmad gik vi de 14,5 km tilbage til Old Moses igen hvorfra vi blev hentet og kørt tilbage til Daraja.

Desværre var der en pige, som fik rigtig slem højdesyge og besvimede da vi skulle til at ned fra toppen. Hun blev slæbt/båret ned af vores guider. Da hun ikke fik det bedre selvom hun kom lidt ned ad, skulle de også bære hende de sidste 14,5 km på en båre. Hun kom på hospitalet og det var heldigvis ’bare’ højdesyge og hun har det fint nu. Vi andre mærkede heldigvis ikke andet til det end hovedpine og lidt med maven.

Jeg er så glad for at jeg valgte at bestige Mount Kenya, det var helt vildt. Samtidig er jeg taknemmelig for, at Julie og jeg har løbet på vores lille ’bjerg’ på Daraja et par gange om ugen, for nøj hvor var der nogle af pigerne der prustede og havde det hårdt!!