Et kort besøg hos mine amerikanske missionærvenner for at opdatere bloggen. Pause min ellers meget ihærdige maling af skiltet til Walter Hiebert School. Det går laaaangsomt (hvad havde jeg forventet?? Det er Zambia!!) men sikkert fremad.
2,5 dag har jeg tilbage her i mit hjem i Zambia, et faktum jeg slet ikke kan forstå. Når det er sagt (og det har I nok fået på fornemmelsen), glæder jeg mig til at skulle drage snuden mod Lusaka og derefter hjemad for alvor.
2,5 dag har jeg tilbage her i mit hjem i Zambia, et faktum jeg slet ikke kan forstå. Når det er sagt (og det har I nok fået på fornemmelsen), glæder jeg mig til at skulle drage snuden mod Lusaka og derefter hjemad for alvor.
Jeg kan mærke at min tålmodighed har svært ved at klare flere skrigende børn og dovne voksne.
Som min medfilosofiske søde veninde Ninna skrev i sin blog ”Jeg ved nu hvordan det er, at være hvid i Zambia, men kan jeg overhovedet finde ud af at være sort i Danmark?” For sorte, det er vi godt nok blevet (næsten da). Hvis ikke af al støvet og manglen på et rigtigt bad, så i hvert fald indeni. Læs i øvrigt Ninnas blog www.zambiaogjeg.wordpress.com
See you all soon! J
Kan godt forstå du glæder dig til at komme hjem til Danmark igen :-) Vi glæder os også til at se dig. Knus Far
SvarSlet