Nairobi!

Så nåede jeg så langt! Kenya International Airport i Nairobi. Her har jeg ca. 8 timer, før flyet mod London flyver 23.45. Jeg når da helt sikkert at falde i søvn! Det er jo langt over min sengetid.

Her har jeg så placeret mig med en chai latte (smager lettere mystisk) fra en vestlig café og fundet mig et trådløst netværk! Woop woop. Dog et af slagsen, som enten har status ’Meget lavt’ eller ’Intet signal’, hm. Det tager lidt tid, men det har jeg jo nok af kan man sige J  I mellemtiden vender jeg billeder.

Jeg fulgte et godt råd fra mine medvolontører (Hannah, Ninna og Jules) og bedte om at blive hentet i god tid i morges! De var da også en halv times tid forsinkede og så skulle jeg lige forbi Action Aid kontoret først for at se vores såkaldte koordinator. Han er i øvrigt en af de mest vattede og sneglede mennesker jeg længe har mødt. Der er i hvert fald ikke meget action over ham, og faktisk heller ikke ret meget aid. Men jeg fik da de penge jeg havde lagt ud og blev kørt i lufthavnen.

Det var med tårer i øjnene at jeg lettede fra Zambisk jord med tanker på min søde familie i Nyonsali village, som skulle til at spise nshima, børnene i Grade 4,  der netop havde afsluttet skoledagen og alle de fantastiske oplevelser jeg og de tre andre piger havde i Zambia. Jeg har helt igennem haft en fantastisk tur, meget bedre end jeg havde turde håbe på.

(HU, hvor min computer IHÆRDIGT prøver på at åbne Facebook! Der kæmpes!!)  

Note to mine søde med-volontører: Da vi (HELE ZAMBIA!) ikke havde strøm tre dage om ugen i to måneders tid, var den officielle grund, at der havde været brand og de skulle genopbygge. Den egentlige grund var faktisk, at Zesco solgte strøm til Zimbabwe for at få råd til nye generatorer J Der er simpelthen SÅ mange beslutninger, som er blevet taget(og bliver taget.. en tanke til vores søde koordinator) i Zambia, som må være taget enten i søvne eller efter ti glas af den lokale hjemmebryg!