Lake Malawi

Efter to dage i diverse faldefærdige busser, hvor vi har brugt mere tid på at vente på at bussen blev fyldt op, holde stop, blive tjekket af politiet, skifte dæk, reparere motoren eller fylde olie på end på egentligt at køre, har vi krydset en landegrænse, fået endnu to stempler i passet og landet på den smukkeste bountystrand i Malawi: Cape Maclear, som ligger lige ud til Lake Malawi, den tredje største sø i Afrika.

Det var ikke uden lidt dårlig samvittighed, at vi besluttede at tage et par dage fri fra vores skole og til tider krævende, men søde børn og de lettere frustrerende kollegaer. Hvor glade vi end er for vores familie og for at være en stor hjælp på skolen, kunne vi virkelig mærke, at det var tid til lidt afveksling i den ensformige hverdag og til at ’have lov til’ at være lidt vestlige, for på mange måder er det bare ikke ’vores liv’ vi lever, hvor meget vi end rigtig godt kan lide at være der! J

Så det var da med en lille klump i maven, at vi passerede den lille skole onsdag morgen på vej op til Nyimba Bus station og så børnenes forvirrede ansigter, da vi ikke drejede ind ved skolen. Jeg havde dog dagen før virkelig forsøgt på mit bedste nsenga at forklare dem at vi IKKE ville komme de næste tre dage. ’Tizadya ku Malawi. Tizaonana ciwiri!’ Det virkede som op at den kloge af de to Matthews forstod da jeg havde råbt det tre gange til ham, forhåbentlig kunne han forklare det videre.
Hvordan kan det være, at vores elever kan få så mange julelys i øjnene, når de ser os om morgenen, elske at møde os på vejen, besøge os hos familien Maponda og lære os nsenga, MEN ikke kan holde bøtte et eneste sekund når vi underviser? Eller for den sags skyld række hånden op, lade vær med at svare for hinanden eller bare i det hele tiden gøre hvad vi siger. Men det er vel ikke så anderledes fra danske børn kan jeg forestille mig? Endnu en gang dyb respekt til mine folkeskolelærere.

På Malawis kun 118,484 km² bor der 13 millioner mennesker i forhold til de næsten 12 millioner på 752,614 km² store Zambia.  Malawi er et af verdens fattigste lande, hvilket vi også godt kunne mærke da vi ankom til deres hovedstad Lilongwe onsdag eftermiddag. Lilongwe er en helt anden type by end Lusaka, som bestod af ca. ligedele amerikaniserede og rige mennesker, sorte som hvide. Lilongwe var klart mere beskidt, præget af ældre bygninger og proppet med (kun) sorte mennesker, endda en del tyndere end vi er vant til.

Vi havde en overnatning i Lilongwe, hvorfra vi tidligt næste morgen fandt en bus mod Malawis backpacker place no. 1: Cape Maclear.  Malawi er virkelig noget af det smukkeste jeg har set med dets mange bjerge og flotte natur. Her er lidt tørrere end i Zambia, hvor græsset og planterne siden vi er ankommet er gået helt amok! For lige at nævne bountystranden igen: bor vi praktisk talt på stranden lige ud til ferske Lake Malawi omringet af høje bjerge og øer. Selve landsbyen minder om vores egen, men de lever i meget høj grad af turisme her.

Jeg håber alt går vel derhjemme eller der hvor I nu befinder jer rundt omkring i verdenen min berejste familie og vennekreds J  En kombination af dårligt net, min snegle-computer og blogger.com gør desværre at jeg har lidt svært ved at uploade billeder, men jeg håber at I alle kan se dem, som Jules ligger op på facebook? Mange kys og knus fra dejlige Afrika J (hvor det er helt normalt at to drenge går og fletter fingre på gaden?! Og nej tro om igen, at være homoseksuel er ulovligt)