Africa treats me well!

Turen hjem fra Lusaka var noget speciel. Med tømmermænd forlod vi Lusaka Backpackers ved en 10 tiden søndag morgen, hvorfra vi drog mod et shoppingcenter for at købe lidt ind på skift. Da vi nærmede os Lusaka main bus station blev vi hurtigt shanghaiet af en mand, som havde en bus til os. Det virkede fint, så den satte vi os ind i. Vi spurgte hvornår den kørte, han kastede et hurtigt blik på sit armbåndsur hvor klokken var ca. 11.30 og svarede ’one hour’. Fint tænkte vi, lidt lang tid måske, men helt fint. Kl. 12.30 sad vi derfor klar i bussen, fuldt provianteret og det hele. Klokken blev 13 og Jules vovede sig op foran for at spørge: kl. 14 kører vi. Aha, vi endte med at forlade Lusaka ved en firetiden og var dermed i Nyimba lidt over otte. Dortes tålmodighed var dermed endnu en gang sat på en prøve! Deep breath, African time…

Nyt på rottefronten!! Imedens vi var i Lusaka har familien Maponda forgiftet alle rotterne. Fedt, nu larmer d e ikke så meget om natten og vi vader ikke rundt i rottelorte! Til gengæld er her nu en konstant lugt af død rotte J lækkert. De døde rotter tilkalder vi altså vores søstre til at smide ud. Emelda giver dem et dask med et stykke brænde (de skal jo helst være døde) og tager dem derefter i halen og kyler dem ud i busken.

Jules og jeg har bagt grove boller i denne uge. Vi havde købt havregryn og græskarkerner i Lusaka, og de blev en succes! De skal i hvert fald bages igen. Der er en ret stor forskel mellem vores boller og amai Miriams kridhvide olie/hvede scones. Men bage, det kan hun altså! Hendes bagværk smager mums J 

Her til aften har Jules og jeg også forsøgt os med en banankage. STOR succes! Vi havde købt chokolade i Lusaka (det kan ikke fås her) og fået sms’et en opskrift hjemmefra. Selvom Nyimba er kendt for deres sweet bananas, kendte de slet ikke banankage. De synes dog vældig godt om det !

Med hensyn til mad, så sulter vi bestemt ikke! Kulhydrater er favorit-number-one her i Nyimba. Nshima (den faste hvide majsgrød, som bruges som spiselig ske), kartofler, ris, pasta, græskar, casava, mad-banan (smager lidt som en tør kartoffel), hvide boller, sweet-scones (som danske scones, næsten da) og frittas (kæmpe æbleskive). Nshima serveres altid med 2-3 relishes, som sweet patatoe leaves, pumpkin leaves, reb (også en slags blade), beans, soy pices, tørret fisk, røræg eller andre spændende ting.

Så sultne er vi ikke! Vores kroppe er vist også ved at tage lidt form af alle de hvide kulhydrater og kiks, som spises når vi er til dansker-kaffe hos Ninna og Hannah. Men det er altså et kompliment at være ’fat’ i Zambia!
Vi forsøger dog at håndhæve vores løbeture J (som dog ikke ligefrem kan kaldes maratons…)

Jules og jeg har det godt godt godt her hos vores lille familie Maponda! Jeg er i øvrigt ekstremt glad for at være endt sammen med Julie. Man kommer hurtigt til at dele alt, og det er rart!

Har jeg egentlig fortalt at vores lille nye kusine, som blev født fredagen efter at vi ankom, er blevet opkaldt efter os? Lille Julie-Dorte… Man skal aldrig joke med at de skal opkalde deres barn efter dig, for så gør de det! Det er jo synd for den lille søde baby, men ret sødt af dem J