International Women's day

(skrevet den 9. Marts )

Torsdag den 8. Marts 2012 var Womens day (fejrer vi egentlig det i Danmark??), en dag, som gav rig mulighed for at overveje spørgsmålet: ’Hvorfor har/har anlæg for alle zambianske kvinder fuldskæg?!’

 Julie og jeg havde flere gange forsøgt at finde ud af, hvad der egentlig skulle ske på denne ’public holiday’, men havde aldrig rigtig fået et så uddybende svar. Dagen før begyndte Mrs. Nyrienda (vores kollega) dog at snakke om, at vi skulle optræde på women's day, fordi alle skoler skulle repræsenteres. Vi havde ingen ide om størrelsesforholdet på dette event, så vi meldte os til at skrive et digt (det kan det måske ikke helt kaldes…) om uddannelse af piger. Planen var at dette skulle øves kl 8 næste dag (ingen af os regnede med at denne aftale ville holde). Mrs. Nyrienda ringede lidt over otte næste morgen (vi var heldigvis også kun nået til morgenmaden) og sagde at vi måtte mødes på Nyimba Boarding school, fordi hun skulle være med i marchen.
Nyimbas kvinder skulle åbenbart mødes og marchere samlet ned til skolen, hvor selve eventet blev afholdt i deres store hal. DETTE kunne de jo godt have indviet Jules og jeg i! Men ja ja.

Ting bliver nemt 2,5-3-4 timer forsinket her, så ret forsinket startede ’programmet’ for womens day.

Hallen var fyldt op med store zambianske kvinder, som alle var klædt i chitenga. Chitenga er et stykke stof, som typisk svinges om hofterne, men kan også sys til et fint sæt af nederdel og top eller en kjole. De kvindelige lærere fra samme skoler, var klædt i samme chitengas, kvindegrupperne og de politiske grupper havde hver deres mønstrede chitenga. Så gik dagen ellers med indslag fra de forskellige grupper af kvinder: traditionelle sange, danse og sketches. Der var også et par vigtige mænd og kvinder, som talte om mere alvorlige emner, som hustruvold, fædre som voldtager deres døtre og uddannelse af kvinder.

Julie og jeg blev da også hevet med op for at repræsentere Walter Heibert School sammen med Mrs. Nyrienda. Vi havde jo aldrig rigtig fået øvet digtet, så Mrs. Nyrienda brillerede i en sang, hvor Julie og jeg fik klappet lidt til (vi nægtede at bootyshake). 

Det var meningen at, der skulle have været en fodboldkamp (mænd vs. Kvinder) kl. 14, men da selve eventet først sluttede ca. kl. 16, alle lige skulle have lidt mad og det var begyndt at regne, blev den selvfølgelig udskudt (det havde jeg faktisk forudset, for ca. halvdelen af alt arrangeret bliver aflyst). 

Alt i alt en hård men rigtig god dag! Det er fantastisk at se kvinderne gå amok i dans, sang og hujen. De vil virkelig hinanden her. 

Mandag venter der youth day!