fredag den 22. juni 2012

Bye bye India

Imens jeg skriver dette, ligger jeg i en overkøje helt oppe under loftet i et indisk tog sammen med en sydkoeraner, en kineser, Binne og 100 indere. Vi er på vej fra Varanasi til Delhi (13 timer), sidste stop (og tredje gensyn med Indiens hektiske hovedstad) inden den endelige tur hjem til DK. Hvor jeg dog glæder mig til at se Danmark igen og for good denne gang.
Alt hvad man har hørt om Indien er sandt. Det er så intenst og sindsygt som alle siger. Det er fyldt med mennesker og hellige køer, som slentrer rundt over alt, helt upåvirket af trafik eller noget som helst andet. Trafikken er sindssyg og størstedelen består af scootere (helst med tre eller flere passagerer og en sari-klædt kvinde siddende sidelæns bagerst) og de trehjulede små taxier, rickshaws, som man ALDRIG kan være i fred for og som man ALTID ender med at betale overpris for, hvis man da overlevede femminutters køreturen. Praktisk talt alle kvinder går i sari, vi har da også prøvet en, men det faldt ikke lige i vores tøjsmag, og overalt på gaderne sælges der mad og chai, som er en utrolig sød krydderte. Generelt er der så meget liv på de veje, at bilerne knapt kan køre der og at krydse en lille vej tager nemt et kvarters tid…
Andre underlige ting er blandt andet, at INGEN inder rører ved flasken når de drikker! Alle er lystløgnere og de kan ikke lave noget som helst mad, uden koriander og stærke krydderier (surprise).
(tre dage senere … ) lige nu befinder vi os i Istanbul airport og er godt på vej hjem, snart skal vi flyve en sidste gang før vi rammer Danmark efter en fantastisk tur til Indien J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar