Frivillig i Botswana! wuhu

Så er man sku frivillig volontør i Afrika, ude for at gøre en forskel! Jep, det er os tre danske piger, som sidder på bagsædet af safarijeepen og knipser løs med et spejlreflekskamera.

Heldigvis fandt vi os en nogenlunde budgetvenlig tur til Chobe nationalpark i Botswana. Livingstone ligger 20 minutters køretid fra både grænsen til Zimbabwe, Namibia og Botswana. Midt i Chobe nationalpark har vi overnattet en enkelt nat i bushen i et lille fint roskilde-agtigt telt, dog med lagener og hovedpuder (hvilket er totalt underligt, det er vi jo slet ikke vant til…). Folk stirrede med et forundrende blik, som slet ikke kan beskrives, da vi med begejstring og i vild jubel kastede os over rigtig kaffe, muffins og den bedste frokostbuffet længe (hvad sker der lige for at de har feta og tærte?)! Vi har set ufatteligt mange elefanter, buffalos, giraffer, antiloper, løver og wild dogs. For ikke at snakke om alle fuglene og ørnene, til stor glæde for kære Jules J

5-4-3-2-1 BUNGEE JUMP!

En anden grund til at vores fire søde venner tog hele den lange vej fra deres lille landsby i Tanzania, var den 128 m høje bro over Zambezi River, som forbinder Zambia og Zimbabwe. Her kan man nemlig lave det tredje højeste bungee jump i verden på 111 m!

Ida og jeg havde snakket om hoppet siden Kenya. Søndag besøgte vi smukke Victoria Falls, som virkelig er et fantastisk (og vådt!) syn! Det er noget som bare skal ses og kan ses igen og igen. Her besøgte vi også broen, som var sort af turister. Vi tog derfor derhen tidligt mandag i stedet (samtidig for at udskyde hoppet endnu en gang…). Nervøsiteten meldte sig for alvor, da vi satte vores kryds og skrev under på, at vi selv var ansvarlige for alle skader og eventuel død. Fedt. Sorry mom and dad.
Vi besluttede at lave en ’combi’ som bestod af et slide, bungee jumpet og en gorge swing. The swing er en slags kæmpe gynge, hvor man i stedet for at hoppe på hovedet, tager et skridt ud fra broen og falder med fødderne først før du ’gribes’ af elastikken og gynger frem og tilbage. Denne valgte Ida og jeg at lave sammen efter hoppetJ

Bungee jumpet er nok det vildeste jeg nogensinde har prøvet! (ja, det skriver jeg hele tiden om en ny ting…) Rent faktisk at tage hoppet ud over den sindssyge flod var vanvittigt! Ida hoppede først, og det var heldigt at to andre lige skulle hoppe imellem os, for gud hvor blev jer nervøs ved at se(og høre!!) hende hoppe! Da fyren med alle selerne og krogene bedte mig vende mig om og gå ud mod kanten, var det som om at hele min krop var mere end uenig. Fra da af kan jeg nærmest ikke huske noget og jeg er virkelig overrasket over, at jeg rent faktisk hoppede da han sagde 5-4-3-2-1 BUNGEE JUMP! Jeg havde forudset et kæmpe skrig, men jeg kunne ikke få en eneste lyd ud igennem mine læber. Først da elastikken greb mig, begyndte jeg at forstå hvad der skete, tror jeg.  Man bouncer op og ned en hel del gange før man til sidst ender med hovedet nedad imod den brusende flod med en eneste tanke i hovedet: ”Hvornår fanden kommer manden og vender mig om?? Har han glemt mig???” Først på vej op ad igen blev jeg ramt af lykkefølelsen over den fedeste oplevelse ever og over fantastiske Zambia! For resten var jeg også lige tre smut i Zimbabwe, det er nemlig her man klatrer op efter alle tre ’stunts’! J

Livingstone og besøg fra Tanzania!

Vores lille skole havde afslutning på term 1 torsdag d. 5. april og efter lidt leg, oprensning af placeringer og point fra ’End of term tests’ og håndtryk fra en masse elever, prøvede vi sammen med en milliard boardingskoleelever, at få os en bus imod Lusaka. Rigtig smart at vælge at rejse den dag, hvor alle skoler får ferie. Vi blev presset ind på bagsædet i en bus fyldt med teenagere. Turen, som normalt tager 4 timer, sneg sig op på 6 – 7 timer. Vi var nemlig så heldige at få en bus, som kun med nød og næppe kunne kæmpe sig op ad Zambias utallige bakker, trille ned på den anden side og faktisk flere gange trillede baglæns…

I Lusaka mødtes vi på Kalulu backpackers med Ida, Eva, Nonkoh og Mathias, som vi boede med i Kenya. De er alle fire volontører i Tanzania (= vand, sol og strand!!) og tog toget fra Dar es salam (Tanzanias hovedstad), for at besøge os og (nok mest) Victoria falls! Togturen skulle have taget 37 timer, men endte på 47, så ingen brok over mine 7 timer. Det er så sjovt og rart at se dem igen og høre om alle deres oplevelser!

Desværre blev Evas rygsæk stjålet i bussen på vej til Livingstone, hvilket faktisk svarer til, at miste praktisk talt alt hvad der har været ens ejendele i snart 4 måneder. Det er så synd for hende og vi er vist alle glade for at det ikke er vores taske …

Regn

(skrevet den 1. april og jo, sjovt nok har de også aprilsnar her)

Jeg tror jeg har beskrevet de ekstreme vejrforhold igen, men jeg føler at de fortjener en gentagelse. Regntiden er i Zambia fra slut november til april cirka. I september, oktober og november bliver det ulideligt varmt her (til gengæld er der sygt mange mangoer!!!) og regnen kommer som en velsignelse fra Gus (lidt religiøs bliver man vel af at bruge hver søndag i kirken og sige bordbøn tre gange om dagen). Regntid er dog ikke lig regn hele tiden og koldt vejr, slet ikke. Det er ekstremt rart når der til en afveksling kommer et par skyer på himlen og regnen begynder at falde. Når det så regner, så regner det! Vi blev fanget under et halvtag i en halvanden times tid under et besøg til boma (byen) i en af de forrige uger, hvorefter vi vovede os ud i den styrtende regn fordi det snart blev mørkt. Inden da havde vi fået os en ny ven, Dominique. Han var fysioterapeut på hospitalet og ville gerne være venner. Vi har fået et par hyggelige sms’er siden J Vi havde hørt shoppens gamle watchmans livshistorie, sunget et par sange og ellers stenet en del.

Som nævnt før, er det heller ikke ualmindeligt at lade vær med at stå op, tage på arbejde, i skole eller i kirke hvis det regner.

I nat vågnede jeg i skræk for at Julies og mit lille bliktag skulle styrte ned oven i os, så heavy (som de siger her) var regnen.

Dog regner det sjældnere og sjældnere, og jeg glæder mig til at se smukke Victoria falls igen fyldt med vand :)

Nyt fra familien Maponda

(skrevet den 30. marts)

Alt går godt hos vores søde familie, som vi bliver gladere og gladere for. Vi lavede aftensmad aftenen før vi tog til Malawi: ovnbagte kartofler, kolde bønnesalat og tomatsovs med provence-krydderier fra Lusaka. Vi havde bare lige glemt, at der ikke er strøm om tirsdagen, så det blev til kogte kartofler. Men alt i alt en succes. Vi har også forsøgt os med pandekager, hvilket også blev rigtig godt. Tak til Fredes opskrift der lå på mobilen J

Sidste lørdag skulle vi til nabo landsbyen Ndake, hvor vores atate-Mapondas far bor: the chief! (vores familie er nemlig royalty, og ja, det kalder de det faktisk). Jules og jeg blev iført vores nye grease/afrika kjoler af chitengastof og følte os lidt som påklædningsdukker, da vi drog ud på en 7 km gåtur til The Palace sammen med vores søstre, en kusine, Hannah og Ninna og deres ene søster. Her blev vi sat i dagligstuen, hvor vi så tilbragte et par timer indtil frokost. Efter frokost var der gåtur og ellers en del mere sidden og venten. Spændende lørdag J men nu fik vi da mødt the chief, som alle på samme tid ærer og frygter. Det er helt sindsygt hvor meget de går op i status her. Man skal hilse på den rigtige måde, neje for og adlyde alle ordrer fra en der er ældre eller af højere status.

I dag har Hannah og Ninna været til frokost, hvilket var en stor ting for vores amai-Miriam. Da vi i morges stod og børstede tænder sådan lidt halvvejs i køkkenet/badet/gangen/på toiletstien kom Ruth sprintende rundt om os videre hen igennem køkkenet, rundt om huset, igennem busken sådan ca. 3 gange før hun fik fat i halen på en stor høne som brokkede sig gevaldigt – hønen var til frokost. 

End of term tests

(skrevet den 30. Marts)

Vi er i skolen begyndt på ’End of term 1’ tests. De kører hernede med tre terms på et skoleår, hvor der er en måneds ferie imellem hver. Efter hvert term, er der tests. Mandag var der test i cinanya (deres stammesprog), som Jules og jeg skrev op på tavlen til grade 4 og rettede efter Mrs. Nyriendas marking-key. 90 % dumpede, hvilket vi desværre også havde regnet med, for praktisk talt ingen af eleverne kan læse og skrive. Vi havde matematik tirsdag, som gik lidt bedre. De virkede som om at de i det mindste havde lært en smule af vores undervisning. Engelsk var dog ikke den største succes, endnu en gang pga. de manglende læse/skrive/stave færdigheder.

Jeg kan blive så ufattelig sur over det system de kører på skolen, det er jo klart at eleverne ingenting kan når lærerne aldrig er der, ikke underviser, går midt i timen, underviser TOTALT hen over hovedet på 85 % af eleverne eller er pløre fulde.

Samtidig sker ’alt’ jo officielt på engelsk, så både science testen og deres test i SDS (samfundsfagsagtigt) var på engelsk. Problemet er jo bare lige, at ingen af dem kan engelsk! Og da slet ikke læse spørgsmålene på tavlen. Samtidig har de jo praktisk talt ikke haft de to fag siden Jules og jeg ankom, fordi det har lærerne ikke lige haft tid til (hvilket er forståeligt nok da de altid er i undertal…). Dog gik de to tests udmærket, fordi de har haft de samme spørgsmål til de forrige 10 ’end of term tests’. Det er skræmmende tit som om, at de lærere slet ikke tænker??

På torsdag lukker skolen og holder påskelukket. Julies og min plan er at holde ferie-åbent i the library og lave diverse aktiverer med børnene. Men først venter der en tur til Victoria Falls :)

End of term tests

(skrevet den 30. Marts)

Vi er i skolen begyndt på ’End of term 1’ tests. De kører hernede med tre terms på et skoleår, hvor der er en måneds ferie imellem hver. Efter hvert term, er der tests. Mandag var der test i cinanya (deres stammesprog), som Jules og jeg skrev op på tavlen til grade 4 og rettede efter Mrs. Nyriendas marking-key. 90 % dumpede, hvilket vi desværre også havde regnet med, for praktisk talt ingen af eleverne kan læse og skrive. Vi havde matematik tirsdag, som gik lidt bedre. De virkede som om at de i det mindste havde lært en smule af vores undervisning. Engelsk var dog ikke den største succes, endnu en gang pga. de manglende læse/skrive/stave færdigheder.

Jeg kan blive så ufattelig sur over det system de kører på skolen, det er jo klart at eleverne ingenting kan når lærerne aldrig er der, ikke underviser, går midt i timen, underviser TOTALT hen over hovedet på 85 % af eleverne eller er pløre fulde.

Samtidig sker ’alt’ jo officielt på engelsk, så både science testen og deres test i SDS (samfundsfagsagtigt) var på engelsk. Problemet er jo bare lige, at ingen af dem kan engelsk! Og da slet ikke læse spørgsmålene på tavlen. Samtidig har de jo praktisk talt ikke haft de to fag siden Jules og jeg ankom, fordi det har lærerne ikke lige haft tid til (hvilket er forståeligt nok da de altid er i undertal…). Dog gik de to tests udmærket, fordi de har haft de samme spørgsmål til de forrige 10 ’end of term tests’. Det er skræmmende tit som om, at de lærere slet ikke tænker??

På torsdag lukker skolen og holder påskelukket. Julies og min plan er at holde ferie-åbent i the library og lave diverse aktiverer med børnene. Men først venter der en tur til Victoria Falls :)